Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da

Servicetekniker til integrering af lagerstyringssystemer

Kunne du tænke dig at blive ekspert i fremtidens lagerstyring? Og vil du have en bred rolle, hvor du både er den, der sammensætter og opsætter løsningen samt rådgiver og supporterer vores danske kunder?

Velkommen til fremtidens lagerstyring!

Du bliver en del af Smartlager-teamet i Kolding, som er ansvarlig for vores leverandørstyrede lagersystemer. Systemerne består af scannerløsninger, vægstyrede systemer og værktøjsautomater, der mindsker spild og giver vores kunder fuld kontrol og overblik over deres forbrug af vores produkter. Sammen med dine 7 nye kolleger rådgiver du kunden og opsætter lagersystemet både rent IT-mæssigt og fysisk ude ved kunden.

Vil du være med til at forme fremtidens Smartlager koncept?

Du bliver en aktiv spiller i at videreudvikle og vedligeholde vores Smartlager koncept, som er i rivende vækst. Selvom hele teamet løfter alle slags opgaver, er 4 af dine kolleger eksperter i den fysiske opsætning af systemerne, mens du bliver specialisten i selve systemdelen og integrationen af IT-delen ind mod kundens system.

Det vil sige, at du med hjælp fra vores leverandører og kollegaer integrerer lagersystemet med kundens systemer og opretter lige netop de varer og automatisk genererede rapporter, som kunden gerne vil modtage. Herefter oplærer du kunden i at bruge systemerne og yder løbende support.

Det er vigtigt for os, du kommer godt fra start

Du skal nok blive grundigt oplært i vores systemer og teknologier – både af dit team og af vores leverandører i udlandet.

”Det kan også være, du tager på leverandørmesser til udlandet for at få nye gode idéer med hjem. Der sker hele tiden noget nyt inden for lagerstyringsområdet, så jeg er sikker på, at vi om nogle år arbejder med helt nye teknologier, der gør det endnu lettere for vores kunder at handle med os,” fortæller din nye chef Henrik Lakman.

Roadtrip, showroom og hjemmekontor

Dit team har base på vores adresse i Kolding, hvor vi har både butik, kontorer og showroom. Her vil du typisk arbejde fra vores showroom, hvor du kan afprøve løsningerne direkte på vores automater. Du kan også sagtens arbejde hjemmefra, hvor du kan yde fjernsupport eller arbejde i databaser.

Omkring halvdelen af tiden er du på farten i din egen firmabil for at besøge kunder rundt omkring i hele Danmark. Her er du enten afsted med en sælger, en kollega eller alene ude for at installere løsninger for Lemvigh-Müller.

Synes du, robotstyrede automater for værktøj lyder spændende?

Vi forestiller os, at du har en baggrund inden for elteknik, salg, IT eller logistik og har lyst til nye udfordringer. Uanset hvilken erfaring du kommer med, har du:

  • lyst til at komme ud og snakke med kunder og sælge og rådgive om nye løsninger
  • stærk indenfor IT, Excel og integrering af fjernstyret teknologi
  • lyst til at arbejde i SQL, EDI m.m.
  • udadvendt og selvstændig men også en teamplayer
  • flydende i engelsk både skriftligt og mundtligt
  • kørekort B
  • en stor fordel, hvis du bor tæt på Kolding.

Er du interesseret?

Ønsker du at søge denne stilling, så klik på ”Søg stilling” nedenfor. Ansøgninger bliver vurderet og behandlet løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Teamleder, Henrik Lakman på tlf. 5120 1213.

SØG stillingen


Hos Lemvigh-Müller arbejder vi for, at vores kunder i industrien, byggeriet og installationsbranchen skal føle sig godt hjulpet. Det gør vi gennem god ledelse af vores 1.300 medarbejdere. Vi brænder for at skabe det bedste arbejdsmiljø med varierende opgaver, spændende udviklingsmuligheder og ikke mindst godt kollegaskab. Efter mere end 170 år som Danmarks største stål- og teknikgrossist har vi nemlig erfaret, at arbejdsglæde skaber de bedste resultater.

LEMU bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info, om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Hvis du accepterer og/eller lukker denne besked, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på LEMU.dk