Login lemu.dk

Få adgang til over 300.000 forskellige produkter

Indtast din e-mail og få tilsendt din kode:

Fortryd
da

Salgschef til Industri, Region Øst

Du refererer til Director of Sales, Industry og bliver ansvarlig for salg og forretningsudvikling i Region Øst.

Du bliver en del af industri segmentets lederteam, hvor du forventes at bidrage til den overordnede strategi og udvikling af de kommercielle kundesegmenter. Det er essentielt, at strategien eksekveres effektivt, samt at organisationen holdes toptunet til at nå i mål med fastlagte aktiviteter. Her bliver dine ledelsesevner afgørende for din succes. Du skal evne at gå forrest med en synlighed og et positivt engagement, der skinner igennem. Det er en klar forventning, at du sammen med dit team styrker vores position på markedet, og at du via et tæt samarbejde med resten af værdikæden får indfriet markedets potentiale bedre end i dag.

Du får eget kontor på selskabets lokation i Herlev, hvorfra du skal lede de eksterne sælgere direkte samt de interne sælgere via tæt samarbejde med din Interne salgsleder i region øst. Du deltager aktivt i sambesøg med de eksterne sælgere, og du sætter en ære i at have "fingeren på pulsen" både overfor medarbejderne og i markedet, ligesom du sparrer med kollegaer omkring værdibaseret salg og optimering af diverse processer. Det er derfor en selvfølge, at du holder dig opdateret på kunde- og markedstrends samt deltager i kundearrangementer og relevante markedsføringsaktiviteter.

Andre nøgleopgaver som du er ansvarlig for, er at sikre de rette strategiske markedstiltag, at opstille målbare KPI'er for salget og at følge op på eksekveringen. Du skal udvikle egne medarbejdere i salgsdisciplinen samt sikre, de står sammen i at skabe, formidle og eksekvere den værdi som Lemvigh-Müller bidrager med i markedet.

Ambitiøs salgschef, der brænder for opgaven

Du har en relevant videregående uddannelse af kommerciel eller teknisk karakter, +5 års erfaring med salgsledelse samt solid erfaring med teknisk salg fra en B2B-virksomhed, hvor rådgivning og værdibaseret salg har været afgørende parametre for at få succes.

Du har et godt overblik og et stærkt intellekt samt en god balance mellem at være strategisk velfunderet og hands-on. Du tager naturligt ejerskab og har interesse samt flair for ledelse, og du er drevet af resultater og af at levere værdiskabende løsninger til kunderne. Du er løsningsorienteret og troværdig med en evne til at holde blikket rettet mod strategien og de langsigtede mål, uden at miste pusten i et konkurrencepræget marked. Du har en lyttende og coachende tilgang og er imødekommende og uformel som person. Du arbejder disciplineret og proaktivt samt besidder et stort drive og lysten til at gøre en forskel, og du er fortrolig med værktøjer inden for målstyret salg. Du er en synlig leder med gennemslagskraft, gode kontakt og forhandlingsevner og gode kommunikationsevner på dansk, engelsk og gerne tysk.

Vil du være med til at gøre en forskel for vores kunder på industriområdet?

Vi tilbyder dig en unik mulighed for at blive en del af Danmarks førende stål- og teknikgrossist. Du vil komme til at arbejde i et ambitiøst miljø kendetegnet ved uhøjtidelig professionalisme, stort engagement og naturligt fokus på at skabe vækst og udvikling.

Du kommer til at så i spidsen for et team, der lægger vægt på samarbejde, sparring og høj faglighed. Vi er gode til at hjælpe hinanden, og vi har et rigtigt godt kollegialt miljø med plads til forskelligheder. Du får gode muligheder for at sætte dit præg på udviklingen i afdelingen, ligesom vi vægter din personlige udvikling, hvor du med den rette indsats og de rigtige resultater forventes at ville løfte dig yderligere inden for en årrække. Du bliver en del af lederteamet indenfor vores industrisegment, hvor du kan sparre med kollegaer i lignende stillinger.

Spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte Partner, Lars Halsboe ved GML-HR, som håndterer denne rekruttering på vegne af Lemvigh-Müller på 2425 8808 hvis du har spørgsmål til stillingen.

Interesseret?

Send din ansøgning, dit CV og evt. andre relevante bilag via 'Søg stillingen'. Vi gør opmærksom på, at vi afholder samtaler løbende og lukker stillingen, når vi har fundet den rette. Startdato efter aftale.

SØG stillingen

 


Hos Lemvigh-Müller arbejder vi for, at vores kunder i industrien, byggeriet og installationsbranchen skal føle sig godt hjulpet. Det gør vi gennem god ledelse af vores 1.300 medarbejdere. Vi brænder for at skabe det bedste arbejdsmiljø med varierende opgaver, spændende udviklingsmuligheder og ikke mindst godt kollegaskab. Efter mere end 170 år som Danmarks største stål- og teknikgrossist har vi nemlig erfaret, at arbejdsglæde skaber de bedste resultater.

LEMU bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info, om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Hvis du accepterer og/eller lukker denne besked, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om cookies på LEMU.dk